Beskæring af beplantning

Som grundejer har du ansvaret for, at beplantningen er beskåret mod fortov, vej eller sti.

Sådan gør du

Vi beder dig om at beskære din beplantning mod fortov, vej eller sti som vist på skitsen nedenfor – og/eller se folderen om beskæring og beplantning her.

Grundejernes pligter
Trafiksikkerhed og fremkommelighed

Hvis hække, træer og buske har bredt sig ud over fortovet og/eller vejen, kan det genere trafikken, både for gående og kørende.
I nogle tilfælde kan oversigtsforholdene være nedsat på grund af beplantningen, og det kan føre til forringelse af trafiksikkerhed.
Tænk også på svagtseende, kørestolsbrugere og trafikanter med barnevogne, som har særligt behov for, at fortove og stier kan bruges i den fulde bredde.

Gadelamper og skilte

Pligten til at beskære beplantningen gælder også omkring gadelamper og skilte: Lyset skal uhindret kunne nå vejarealet, ligesom skilte skal være synlige.

Brandhaner

Brandhaner skal altid holdes fri for beplantning.

Hvis ikke du beskærer beplantningen

Hvis du ikke beskærer beplantningen, kan kommunen pålægge dig at udføre beskæringen inden en fastsat tidsfrist, som du vil blive orienteret om i et brev.

Hvis du ikke har beskåret beplantningen inden tidsfristens udløb, kan kommunen beskære beplantningen for din regning.

Lovgivning

Du kan finde lovhjemlen i vejlovene (§ 103 i lov om offentlige veje og § 47 i lov om private fællesveje). Her står bl.a., at kommunen kan lade beskæringen udføre på grundejerens regning.

Se mere på kommunens hjemmeside

Renholdelse af stier og veje

Grundejere ved offentlige veje (i byer og bymæssige bebyggelser) skal renholde fortovet ud for deres ejendom.

Dette omfatter at:

  • fjerne ukrudt
  • feje arealer med fast belægning
  • fjerne affald og andet, der er til ulempe for færdslen eller særligt forurenende
  • renholde trapper til ejendommen
  • renholde rabatter og nedløbsriste

Kommunen sørger for renholdelse af kørebaner, cykelstier samt offentlige parkeringspladser og stier.

(Klik på billedet “Renholdelse af veje” og se folderen)